Michael Kjær, administrerende direktør i Fona-selskabet F Group A/S, lægger ikke skjul på, at lukning af butikken skyldes økonomi.
- Som forbruget er i dag, har det været en udfordring at få en rentabel drift ud af forretningen. Derfor har vi valgt at afvikle butikken og skal være ude af lejemålet ved udgangen af april, fortæller Michael Kjær.
Michael Kjær fortæller desuden, at de syv ansatte i Silkeborg-butikkens er blevet tilbudt arbejde i Fona-butikker i omkringliggende byer.
Fona i Silkeborg har sidste åbningsdag den 12. april.